ESBJERG:DOX: Verdens sødeste mænd

Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder.
Date
Tid
18:00 - 20:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Mødelokale 1
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Nørregade 19
6700 Esbjerg
Danmark

Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder.

 

Inden forevisningen af filmen holder Morten Mortensen, som deltog i sidste sæson af ’Gift ved første Blik’, et oplæg.

Morten Mortensen

Morten Mortensen er uddannet manuskriptforfatter, og har en baggrund som adopteret fra Korea. I 2024 deltog Morten i det populære tv-program "Gift ved første blik," hvor han modigt delte sin personlige rejse og satte ord på sin internaliserede homofobi som homoseksuel, hvilket har gjort ham til en vigtig stemme i debatten om identitet og accept. Kom med til en aften hvor Morten snakker om mandens rolle i dagens Danmark og hvad det vil sige at være "en blød mand". 

Ifølge Women, Peace and Security Index er Danmark det land i verden, hvor det er bedst at være kvinde. Her klarer kvinder sig godt på uddannelserne, skaber sig karrierer og kan endda kræve, at deres mænd tager en del af den barsel, der tidligere har hængt udelukkende på kvinderne. Men hvor stiller det de danske mænd? Og hvor stiller det især de bløde mænd, at kvinderne er fremadstormende, karriereorienterede og i gang med at overtage føringen i arbejdslivet - uden at give slip på deres position i hjemmet? ‘Verdens sødeste mænd’ er et ømt, humoristisk og kærligt gruppeportræt af en række af de bløde – og søde - mænd, der står desorienterede tilbage med et fald i status og vaklende selvværd. For vil landets ambitiøse kvinder overhovedet have de mænd, de har overhalet? Gennem tre generationer af mænd – den forelskede gymnasieelev, den arbejdsløse, humanistuddannede far og den pengefattige arkitekt – med fælles base i Aarhus, fortæller filmen om at tabe på både hjemme- og udebane, og om at føle, at man står stille, mens alle andre suser forbi. En humoristisk refleksion over kønnenes nye virkelighed og vores indlærte forestillinger om, hvad det vil sige at være en ‘rigtig mand’.

 

Instruktører: Josefine Exner og Sebastian Gerdes

Varighed: 75 min.

Sprog: Dansk. Ingen undertekster