Mød en vaskeægte havfrue, hør musik og vær kreativ
Vinterferien på biblioteket
Af Biblioteket
I vinterferien kan du møde havfruen Karin. Hun dykker i akvarier over hele Danmark og kan også lære dig at blive en vaskeægte havfrue.
Du kan også være kreativ med vores kreabibliotekar. På Hovedbiblioteket kan du lave en evighedsrose som er smuk og nem at holde, eller du kan slå dig løs og lave bæredygtig kunst ud af genbrugsmaterialer. I Ribe får den fuld gas med glimmer når der laves havfruebogmærker og dekoreres æsker som blandt andet kan gemme på skatte fra havets bund.
-
Børn
Kreaværksted - Ribe
Vi klipper, klistrer og alt muligt andet.Ribe Bibliotek
Gratis
-
Børn
Kreaværksted - Bæredygtig genbrug!
Bibliotekets kreabibliotekar elsker bæredygtighed og at lave ting ud af skrald.
Hovedbiblioteket
Gratis
-
Børn
Kreaværksted - Lav en evighedsrose
Mød bibliotekets kreabibliotekar, og lav din egen rose der ikke kan visne – inspireret af bogen ”Den lille prins” hvor prinsen passer godt på den rose, der vokser på hans planet.Hovedbiblioteket
Gratis
Der er ikke mindre end to koncerter for børn. Begge er en blanding af musik og storytelling. Der er en familiekoncert baseret på filmen ”Cirkeline, Coco & Det Vilde Næsehorn” som inviterer lyttere med ind i et magisk univers fyldt med eventyr og autentiske afrikanske rytmer. Der er også en magisk musikfortælling bygget op omkring historien om Den lille prins som tager dig med på opdagelse i universets hemmeligheder, venskabets natur og kunsten at tegne en elefant.
-
Børn
Den Lille Prins
En musikfortælling frit efter Antoine de Saint-Exupéry.Hovedbiblioteket
Gratis
-
Børn
Familiekoncert: Cirkeline & Coco rejser til Afrika
I en medrivende koncert spiller Moussa Diallo med sin trio de skønne sange fra filmen ”Cirkeline, Coco & Det Vilde Næsehorn”.Hovedbiblioteket
Gratis
Kan du godt lide at skrive og har du en god fantasi, så kan du også blive forfatter for en dag og skrive dit helt eget eventyr med hjælp fra forfatter Josephine Valentin.
Har du brug for lidt underholdning sammen med ungerne der hjemme kan I samtidig få tanket op på bøger, film og brætspil. Og så er der både eReolen og Filmstriben som du kan logge ind på via dit bibliotekslogin.