Kerneopgave, fokusområder og organisering

Kerneopgave for Esbjerg Kommunes Biblioteker

Beskriver hvad vi sammen skal lykkes med – ved at bidrage forskelligt – med forskellige arbejdsopgaver:

Vi lykkes, når mennesker oplever, at vi forbinder dem
med viden, kultur og hinanden på en måde,
der fremmer læseglæde, kritisk sans og
et stærkt demokratisk fællesskab.

Fokusområder

Følgende fokusområder skal give pejling for prioritering og udvikling af opgaver:

• Skabe en ny læsekultur, der fremmer læseglæde og læsefærdigheder.
• Sikre adgang til valid information og gøre viden tilgængelig for alle.
• Styrke den kritiske sans og evnen til at vurdere informationers validitet – i en tid med en kunstig intelligens.
• Skabe inkluderende rammer for en levende samfundsdebat og være mødested for dialog mellem mennesker.

Organisering

Ved Esbjerg Kommunes Biblioteker er vi organiseret i både afdelinger og cirkler.

Afdelinger

Afdelingerne fungerer som organisatorisk inddeling af alle medarbejder.

Afdelingerne skal: 

• entydigt koble hver enkelt medarbejder til én personaleleder. 
• entydigt kunne placere medarbejdere i arbejdsmiljø-grupperne.
• leve op til Esbjerg Kommunes organisatoriske krav. 

Cirkler – netværksorganisering

Stort set alle opgaver er fordelt ud i en række fagteams, som vi kalder cirkler. 
Cirklerne består af professionelle arbejdsfællesskaber, som alle på hver deres måde arbejder for at lykkes med kerneopgaven. 

Cirklerne skal:

• danne rammerne om det faglige arbejde og faglige fællesskaber.
• sikre løbende udvikling af praksis på cirklens område.
• sikre løbende drift af cirklens område.
• være en effektiv og dynamisk måde at tilpasse EKB til nye opgaver og indsatser: Nye cirkler kan hurtigt dannes og andre nedlægges.

Alle cirklerne cirkler har deres eget kommissorium, som beskriver to hovedspor, nemlig:  

• Udvikling af praksis på cirklens område.
• Drift af cirklens område. 

De to spor vægter lige højt. 

Hver cirkel har en afdelingsleder som primærkontakt, men andre ledere inddrages efter behov. Der deltager ikke en leder til hvert cirkelmøde, og der er som sådan ikke en fast mødeplan for lederdeltagelse. Cirklens behov afdækkes, og da de er meget forskellige i forhold til opgaver mv. vil der også være stor forskel på, hvornår der er behov for ledelsesopbakning. Ledere kan indkaldes ved behov eller kontaktes under et cirkelmøde.

Hver cirkel har en tovholder, der som minimum sikrer, at de faste møder afholdes og opfylder deres formål (løbende dagsorden, der omfatter punkter fra begge spor). 

Alle cirkler har faste møder. Nogle cirkler har daglige (drifts-)møder og jævnlige praksismøder andre har jævnlige møder hvor f.eks. projekter og aktiviteter planlægges sideløbende med at praksis drøftes og ajourføres (f.eks. regler, service og metoder).

Alle cirkelmøder ligger som udgangspunkt på faste tidspunkter koordineret så alle kan deltage.  Også selv om de fleste er medlem af flere cirkler. Herved undgås den dræbende kalendergymnastik.

Der anvendes løbende dagsordner, som alle i cirklen kan berige med punkter. Tovholderen koordinerer.

Fleksibel struktur

Der er meget stor forskel på hvordan cirklerne arbejder – både på baggrund af deres opgaveportefølge og sammensætningen af medarbejdere.

Cirkelstrukturen evalueres løbende og kan justeres på baggrund af inputs herfra. Det er ligeledes relativt let at oprette nye cirkler, hvis der er behov for det, ligesom cirkler kan nedlægges.