- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 95 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Nørregade 19
6700 Esbjerg
Danmark
Vores hverdag ligner ikke den, de andre har på instagram, og ofte føles det som om vores barn er det eneste, der ikke VIL i institution eller dagpleje om morgenen, og det eneste der ikke VIL hjem om eftermiddagen.
Vi føler os utilstrækkelige og forkerte. Vi læser så meget om, at vi skal sætte grænser, men aner ikke hvad det egentlig betyder. Vi kommer til at sige ja – hvor vi egentlig mest har lyst til at sige nej. Men der bliver så meget ballade, når vi siger nej.
Så kommer vi til at sige ja til mere, end vi egentlig kan stå inde for, og så taber vi både hovedet og sutten.
Kom og hør Tina Brandt, familierådgiver, forfatter og pædagogisk konsulent, hvordan du både kan passe på dig selv, dit barn og måske endda dit parforhold.
Få tips og tricks til bedre at forstå, hvordan (små) mennesker fungerer, og til at sætte dine grænser, så ingen lider overlast.
Der bliver ingen quick-fixes, eller “sådan skal du bare gøre”. Der er ikke noget bare her. Det er ind imellem svært at være menneske. Men du kan være sikker på, at du får noget med hjem. Om ikke andet, så den forløsende følelse af ikke at være alene.
Børn gør det bedste de kan med det de har med sig. Måske gælder det også forældre?
Billet 95 kr./47,50 kr. for studerende
Køb billet til arrangementet her
Arrangementet afholdes i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet.